Den 13. april holdt vi fest og fejrede, at vi er flyttet i nye lokaler og at vi lancerede et nyt spil; Den Øde Ø. Arrangementet startede om eftermiddagen, hvor vi snakkede om spillets tilblivelse, menneskerne bag, selve historien, Den Øde Ø og testen af spillet. Forud for lanceringen havde elever fra Gammelgårdskolen nemlig testet spillet med deres lærer og to lærerstuderende. På dagen stillede eleverne sig op på den lille scene og fortalte om deres oplevelse med Den Øde Ø.

Spillet, Den Øde Ø, har været undervejs i ca. 2 år og startede oprindeligt ud som “HistorieHopperen”, der skulle indeholde to interaktive fortællinger, nemlig Lakridsmanden af Louis Jensen og Den Øde Ø af Boris Hansen, af ca. 30 minutters varighed hver. Undervisningsministeriet gav støtte til HistorieHopperen, som endte ud i to hele spil/fortællinger uafhængige af hinanden, som der kom meget mere tyngde på og derfor endte med at blive meget mere omfattende end den halve time, det oprindeligt var tænkt, at spillene hver især skulle tage at komme igennem.

Ideen med Den Øde Ø var, at vi ville vække en historie mere til live med de fysiske brikker og bevægelsen. Således at eleverne blev inddraget mere i historien og skulle samarbejde på tværs af hele klassen, når de træffede valg og bevægede sig rundt i historien. Der har været mange forskellige mennesker ind over udviklingen af Den Øde Ø, som vi efter to års arbejde lancerede den 13. april, hvor det således blev tilgængeligt for alle Hopspots-brugere. Vi er dem alle sammen utrolig taknemlige – det havde ikke været muligt uden det super gode hold af mennesker til at løfte de forskellige opgaver i forbindelse med tilblivelsen af spillet.

Den Øde Ø er et klassisk scenarie med nogle børn, som er skibbrudne og strandet på en øde ø. De er skyllet op på en strand og kan ikke rigtig huske, hvad der er sket, men de er sammen og de er afhængige af hinanden i kampen for at overleve. I Den Øde Ø foregår historien separat fra Hopspots dvs., at man ideelt set spiller på to iPads, således at én iPad er lejr-iPaden, der befinder sig i klasselokalet, og en anden er ekspeditions-iPad, som befinder sig ved Hopspots, hvor man løser forskellige minispil for at forbedre sine chancer for at overleve. Hoveddelen af spillet foregår i klasselokalet, hvor eleverne diskuterer, hvad deres næste træk skal være og hvad de er parate til at gøre for at overleve.

Spillet indeholder tre kapitler med en række scenarier, man skal forholde sig til og løse i fællesskab. Første kapitel er meget simpelt, der skal man “bare” holde øje med sine humør- og madpoint, men i takt med at man kommer længere og længere i spillet bliver der flere faktorer at være opmærksom på og tage stilling til.

Boris fortalte, at hans oprindelige ide var, at spillet skulle være centreret omkring eleverne og deres indre konflikter og så var øen bare sådan et sted, hvor de kunne gå ud og skaffe ting til lejren. Dilemmaerne skulle altså kun handle om, hvordan eleverne ville organisere sig indadtil. Men som Boris selv sagde:

“Nu er jeg jo først og fremmest fantasy-forfatter, så der begyndte at snige sig den her ide ind om, at titlen ”Den Øde Ø”, i virkeligheden var løgn og den her ø ikke er så øde alligevel… Det styrkede faktiske de moralske dilemmaer, at eleverne pludselig skulle forholde sig til, at der måske var nogle ting udenfor lejren også, som de skulle forholde sig til. ”Hvordan forholder vi os til, at der pludselig er nogen der måske lurer på os? Er vi parate til ligesom at opgive vores personlige frihed for måske at stå mere sikkert?””.

Ligeledes anbefalede elevernes lærer også, at man arbejdede videre med afsæt i spillet:

”Udover at man kan se, at det styrker klassen, at de er i de her grupper og de skal blive enige om nogle ting, de skal forholde sig til i nogle meget større grupper end de er vant til. Man kan også bruge det som et afsæt til at skrive, altså lave Robinsonader, så det er vi jo gået i gang med nu her efter og der tænker jeg, at det her er et rigtig fint afsæt. Jeg skulle ikke bruge så lang tid på at komme med et oplæg omkring Robinsonader, fordi børnene havde jo allerede været lidt igennem det. Så det gik ret hurtigt og så var vi i gang. Det er jo et andet afsæt, fordi traditionelt så ville man jo nok læse Robinson Crusoe først eller nogle andre bøger med samme tema og så ville man derefter gå i gang. Her har børnene spillet og der er både det kropslige og det demokratiske og alle mulig andre ting med”.

De to lærerstuderende, Louise Kaas Hansen og Trine Nedergaard Pedersen, som netop har skrevet hovedopgave med fokus på Den Øde Ø og dets evne til at motivere og skabe læring for eleverne, siger bl.a. om spillet og elevernes oplevelse: “Eleverne opnåede samvær med kammerater om en fælles sag gennem konstruktiv kommunikation og samarbejde. [De] var motiverede og havde lyst til deltagelse”.

De to studerende ser, at der spil eksternt er der mange muligheder for fagligt arbejde, da der på 5.-6. klassetrin fokuseres på at udarbejde forskellige typer tekster. Med deres ord: “Herunder altså også skønlitterære, eleverne arbejdede med robinsonader og efter syv måneder husker de stadig de danskfaglige træk. Vi har evidens for at elevernes oplevelse med spillet har fæstnet sig og denne viden har langtidslagret sig i deres hukommelse, og de har derved opnået læring og en [dybere forståelse]”.