FLOWDANCE
Lav selv musik med Hopspots-brikkerne
FlowDance er et spil der kombinerer dans og musik. Børnene vælger først imellem musikgenrerne: pop, latin, jazz og middle eastern, hvorefter de får mulighed for at optage og tilføje deres egne lyde til spillet.
Den røde brik er optage-knappen, den grå brik indeholder egne optagelser og de sidste 10 brikker repræsenterer hver et musikinstrument såsom bas, guitar, klaver og så videre. Hvert brik/musikinstrument indeholder 4 loops af 3 sekunders varighed, således at I kan lave breaks, mellemstykker og fede afslutninger. Ved at hoppe på de forskellige Hopspots-brikker kan I altså lave jeres egne musikstykker.
Koreografér jeres egen dans
Når børnene har indspillet et musikstykke ved at kombinere lydene fra brikkerne, kan de efterfølgende koreografere en dans til musikken.
Når dansen skal koreograferes, træder I først en danserytme ind på brikkerne, som I synes passer til det musikstykke, I har lavet. Derefter kan I udfordre hinanden i dansen og se hvem der kan score flest point. Det gør I ved at gøre dansen på brikkerne efter. Her skal der altså trædes på brikkerne i den rytme, som der blev gjort, da dansen blev lavet.
Brikkerne viser selvfølgelig danserytmen i form af hvidt lys, der popper up rundt omkring og som I så skal fange for at få point. Med FlowDance kan I aktivere hele klassen, når der skal samarbejdes om at lave gode musikstykker og når der skal laves en dans, registerer app’en antallet af gange, der er trådt samt rækkefølgen. I kan således sagtens dele børnene op i grupper og give dem hver et antal brikker at danse på.
Video af FlowDance
Sæt bevægelse på musiktimerne
Mulighederne er mange med FlowDance. I kan lege stopdans, spille musik med instrumentbrikkerne i kombination med rigtige instrumenter, koreografere og udfordre hinanden i sjove danse.
Spillet er oplagt at bruge i musiktimerne, men kan også sagtens bruges til aktive pauser eller underholdning, hvor børnene får brændt noget krudt af og får humøret op. FlowDance er leg med musik og bevægelse for alle aldre, børn som voksne.
Spillet er designet elever på Uglegårdsskolen i Solrød, som i skarp konkurrence med tre andre danske skoler vandt en innovationskonkurrence om at udvikle et nyt spil til Hopspots.