For nogle uger siden besøgte jeg Geelsgårdskolen i Virum, hvor de for kort tid siden har købt et sæt Hopspots. Det gjorde jeg, fordi vi hos CxD var nysgerrige efter at høre, hvordan det første stykke tid med det nye interaktive læringsmiddel var gået og ikke mindst lære mere om, hvordan de bruger Hopspots på specialskolen. 

Tilbage i januar da vi var til BETT-show, en stor international messe med EdTech, i London, fik vi nemlig besøg af Line Torp fra Geelsgårdskolen på vores stand. Line havde aldrig set Hopspots før, første gang var på messen i år, men hun kunne med det samme se, at Hopspots var noget for eleverne hjemme på “hendes” skole. Line arbejder til dagligt i terapien på Geelsgårdskolen, og kort efter hun var kommet hjem fra messen kontaktede hun os, da hun var interesseret i at anskaffe sig Hopspots til skolen, for som hun sagde: “hvis vi kan se, at det gavner vores elever og hvis de kan se inspiration i det, så skal vi bare have det”.

Ved ankomst til Geelsgårdskolen blev jeg mødt af Line selv og en god flok terapeuter, undervisere osv., som var klar til at fortælle om deres nygjorte erfaringer med Hopspots, nu hvor de havde haft læringsmidlet i et par måneder. Og, jeg fik mulighed for at høre Line til, hvad det var der gjorde, at hun synes, Hopspots var noget for deres skole.

Hun sagde: “Det der med, at der er en mulighed for at tilpasse det til forskellige målgrupper, fordi vi er så stor en skole og har så stor en målgruppe, så er det ret fedt, at alle kan være med, på hver deres måde. Om man så skal hjælpes til at være med eller om man selv er aktiv og fysisk kan det hele selv. Det er ret attraktivt også, at der er lys og lyd og farver”.

Og Geelsgårdskolen er virkelig stor og favner en meget bred målgruppe af elever med både fysiske, kognitive, kommunikative og sociale vanskeligheder. Hvorfor fysio- og ergoterapeuter indgår i et stort tværfagligt arbejde med både lærere, pædagoger og medhjælpere.

Hopspots bliver fx spredt ud i den store aula på Geelsgårdskolen, hvor det bruges til klasser/grupper, men det bliver også brugt individuelt, hvor personalet har lavet deres egne spil målrettet til den enkelte elev og dennes behov og niveau.

Dét kan man gøre fx i vendespillet Mix’n’Match, hvor man skal matche ting, der passer sammen i par. En af underviserne på skolen fortalte: “Vi tog elevernes navne og så noget der karakteriserede den enkelte elev, og så skulle de prøve vendespil på den måde”. Dét havde en af de andre undervisere også lavet med hendes elever, og hun havde fundet ud af, at det var nemmere for eleverne at forstå spillet, hvis de lagde de 12 Hopspots-brikker op på to rækker.

Eleverne kan nemlig ikke rumme et kaosbillede, men de kan godt overskue lige rækker, og på den måde kunne de vælge at tage en brik fra den ene række og se om de passede med én fra den anden række – og det fungerede virkelig godt. En af underviserne sagde: “Børnene er også meget på. De synes, det er let at gå til. De kører bare, dem jeg har med at gøre. De forstår det, også når man koder det ind”. De har altså virkelig fanget dét med at programmere egne spil og børnene synes, at det er fedt, at man kan det.

Fx fandt de hurtigt ud af på Geelsgårdskolen, at ikke alle elever forstår dét med hurtigt at skulle fange rødt og grønt lys i Jagten – og så er det godt, at spillet kan tilpasses. En af underviserne fortalte, “kognitivt kunne de ikke forstå det med jagten. De var så to elever sammen og så gav vi dem i stedet 6 brikker hver i sådan en halvmåne og satte spillet til kun et hold, så den kun lyste rødt. Så skulle de holde øje med, hvornår deres [brikker] lyste og reagere på det og gå hen at trykke og holde øje med, hvornår var det så den anden, der skulle trykke”. En anden supplerede med: ”Det har vi også gjort, det der med at sætte dem enormt tæt altså, og så kunne de også stå, og så havde de to brikker hver, de skulle holde øje med, og det synes de som gruppe var helt vildt sjovt”. Hopspots kan nemlig tilpasses til alle niveauer, både fysisk og kognitivt, så alle kan være med.