Brugerundersøgelse om Hopspots
Af Trine Askjær-Jørgensen & Henriette Mikaelsen
Hopspots er i dag at finde i over 60 skoler og institutioner hele landet over, fra Bornholm i øst til Ringkøbing i vest og fra Sønderborg i syd til Hjørring i nord. De første Hopspots er tilmed rejst i ud verden, nærmere bestemt til Qatar, hvor de også skaber aktiv læring. Derfor lavede vi her i foråret 2018 en forbrugerundersøgelse, hvor vi talte med vores nuværende kunder på skoler og institutioner rundt omkring i landet for at høre deres mening om produktet og den værdi det skaber hos dem.
Børn udvikler sig markant ved brugen af Hopspots
Vi spurgte blandt andet vores kunder, om de har oplevet udviklingsforbedringer hos børnene, efter de er begyndt at bruge Hopspots. Hertil fik vi blandt følgende svar:
“Ja, vi har oplevet stor forbedring. Vi har nu børn som kan rækkefølgen i alfabetet og huske tal i første klasse. Produktet skaber nemlig mere lyst til deltagelse”. (Special skole)
“Vi oplever bedre koncentration, når børnene bevæger sig med Hopspots, som også giver fokus og derved lærer de bare mere”.
“Vi oplever en stor koncentrationsforbedring. Børnene får også meget indlæring, specielt når vi programmerer vores egne spil”.
Det gennemgående tema her er altså, at børnene bliver motiveret til at lære og at deres koncentration skærpes, når de bevæger sig, imens de lærer, men også når de programmarer spil selv – noget som også er motiverende for dem.
Hopspots er alsidigt, sjovt og fuld af læring!
Vi har også spurgt vores kunder om, hvilke udfordringer de havde før, som Hopspots har hjulpet med at løse. Hertil fik vi blandt andet følgende svar:
“Vi manglede alternativer til sjove midler, som både er lærerige og underholdende samtidigt – og det er Hopspots. Så er det jo bare en bonus, at Hopspots skaber bevægelse”.
“Vi manglede et redskab, som kunne skabe mere bevægelse i vores undervisning. Derudover manglede vi et redskab, som kunne motivere børnene og forbedre deres koncentration. Det har Hopspots gjort!”
“Vi ville have et produkt, som kunne tilpasses en bred vifte af institutioner samt aldre, hvor hovedformålet var, at det skulle skabe bevægelse og sjov for børnene. Det kan Hopspots!”
“Da vi arbejder med børn med vanskeligheder, er det vigtigt for os at finde et produkt som kan aktivere børnene på den rigtige måde og samtidigt inkludere læringsindhold. Det har Hopspots fuldt ud levet op til. Og så er det bare en bonus at selv de børn, som sidder i kørestol også kan være med!”
Hopspots rammer bredt!
Da vi ringede rundt og spurgte vores kunder om deres oplevelser med Hopspots, fik vi også en hel masse uopfordrede og utrolig positive kommentarer med på vejen:
“Børnene synes det er så fedt! De elsker farverne i brikkerne samt vækning af sanserne er bare kanon. For os er der ingen tvivl om, at hopspots er den eneste vej til kombinationen af bevægelse og læring”. (Special skole)
“Det er super fedt, at man kan have så mange engageret i legen samtidigt og at børnene får en rolle i udviklingen af teknologien”.
“Produktet differentierer så meget, at det kan bruges til alle og på så mange forskellige måder!”
Vi er selvfølgelig meget glade og stolte over at få så positive bemærkninger og svar på vores undersøgelse. Specielt er vi glade for at høre, at Hopspots rammer bredt og at det virkelig har gjort en forskel for brugerne – både i form af forbedret koncentration og øget indlæring. Samtidig har Hopspots også gjort det lettere at koble læring med bevægelse og givet børnene mulighed for selv at skabe læringsindhold, hvormed de motiveres til at deltage og synes det er sjovt.
Om forfatterne:
Trine Askjær-Jørgensen
Med en baggrund som Cand. Mag. i Engelsk er Trine skarp på netop engelsk og hun har masser af viden om kognition, sprogindlæring osv. Hendes job hos Hopspots består af at oversætte, læse korrektur samt forfatte indhold til vores engelsk hjemmeside, Facebook o.lign.
Henriette Mikaelsen
Henriette studerer Marketing Management på Erhvervsakademiet i Århus. Med egenskaber inden for markedsføring og internationalisering er Henriettes opgave, at hjælpe Hopspots med at udvikle sig inden for disse områder.