Som en del af Vejle Kommunes projekt med at teste træningsteknologier på velfærdsområdet, har vi i botilbuddet Højbo-Solsikken i Give testet Hopspots det sidste halve års tid – og feedbacken er ikke til at tage fejle af:

Én borger sagde, ”Det er så sjovt, at jeg kommer til at grine”, og som pædagog Kenneth Yde, fra Højbo-Solsikken, fortæller, ”Så er vi nået langt [når borgerne siger sådan]”.

I Vejle Kommunes plejecentre, bo- og aktivitetstilbud er der fokus på at skabe mere fysisk aktivitet og socialt samvær i dagligdagen. Derfor har kommunen siden 2012 investeret i velfærdsteknologi og fornyligt testet en række nye træningsteknologier. Siden 2012 er der i alt blevet afprøvet ca. 70 teknologier.

Målet med velfærdsteknologierne er at få flere til at være fysisk aktive, både i antallet af gange, intensitet og varighed, men også at motivere borgerne til selv at tage mere initiativ til at være sociale og dyrke motion, uden at det skal faciliteres af personalet.

Afgørende for valget af teknologier er, at de skal gøre borgerne mere mobile, så de kan mere selv, de skal give borgene større livskvalitet og så skal de også gerne frigøre ressourcer, så personalet har friere hænder til at løse andre opgaver.

Motion og træning er godt for krop og sjæl. Dét er en realitet, men i praksis kan det godt være svært for mange at komme i gang med, og vægtproblematikker bliver et stadigt større problem. Motivationen skal være dér, hvis man skal i gang, og skridtet er unægteligt nemmere at tage, hvis dén træning, man skal lave, også er sjov.

Pædagog Kenneth Yde fortæller at, ”borgerne ligesom bliver leget til at bevæge sig og blive aktiveret og dét har vi brug for. De kan godt være svære at motivere, så det her er den helt rigtige måde for dem”.

Her i botilbuddet bruger vi Hopspots mindst et par gange om ugen og minimum i en halv time af gangen, men ofte en hel time, fordi borgerne gerne vil blive ved og ved.

Hopspots-brikkerne har en rækkevidde på 20 meter på hver side af højtalerstanderen, så man har mulighed for at sprede brikkerne langt ud, hvis det skal være hårdere eller lægge dem tæt på hinanden, for de mindre mobile borgere. Hopspots får virkelig borgerne til at bevæge sig og de bliver forpustede, hvilket de slet ikke opdager, fordi de har det så sjovt.

Kenneth fortæller, at ”Hopspots er nemt, hurtigt og ligetil at sætte op og komme i gang med at spille”, og at ”vi synes, det er virkelig godt! Det smitter jo også af på borgerne, at personalet også synes, det er sjovt”.

Kenneth siger desuden: ”Hopspots er bare en genial måde at få borgerne ud af lejlighederne på og deltage i noget sammen med andre og ikke mindst få pulsen op og få nogle endorfiner ind i hjernen og blive mere glad – få trivslen op”.

Det er tydeligt, at Hopspots bliver efterspurgt af borgerne i botilbuddet. De er nemlig begyndt at lave lydene fra spillene, når de gerne vil spille det, for på deres måde at sige ”kom nu, det er tid til at spille”. Det er dejligt at høre og borgerne er tilmed begyndt at komme med tegninger af Hopspots, så som Kenneth Yde siger, ”så det er jo noget, de gerne vil. Det er noget, de synes er sjovt.”