Hvorfor kodning og bevægelse?
Hvorfor skal vi kode?
Indenfor de næste 10 år vil 9 ud af 10 jobs kræve, at medarbejdere besidder en lang række digitale evner og at de er i stand til at forme morgendagens teknologi. Derfor er det så vigtigt, at vi lærer elever at kode og blive digitalt kompetente. Kodning fordrer kreativitet og medskabelse samt giver problemløsende egenskaber – som klæder eleverne på til at producere og forme teknologi frem for blot at konsumere den.
Vi har sat os for at kombinere kodning med den fysiske verden, for at gøre det mere meningsfuldt end noget, der bare foregår på en skærm eller i en robot. Der bygges videre på de interaktive Hopspots-brikker, som skaber mere alsidig og engagerende skoleundervisning og gør kodning motiverende og sjovt.
Hvorfor koble kodning med bevægelse?
Med to udvidelser til Hopspots-brikkerne, kan man nu kode og skabe sine egne spil. Dermed får kodningen et formal: nemlig at eleven kan lave en fysisk aktivitet med deres venner. (Læs mere om hvordan fysisk aktivitet øger læringen).
Den ene udvidelse er Hopspots code:kit, som kobler micro:bit med Hopspots.
Hele formålet med Hopspots er at koble bevægelse med læring, uanset om det er fagfaglig læring, teknologiforståelse, samarbejde, 21st century skills eller noget helt andet. Gennem fysisk aktivitet, gamification og leg gøres undervisning sjovere og mere engagerende.
Den ande udvidelse er Hopspots key:connector, hvor man kan forbinde de interaktive brikker med en computer og gøre brug af fødderne til at styre diverse spil og aktiviteter med. Det er en let måde at komme i gang med kodning på, da man hurtigt kan se det virke. En god opgave at starte med kan være matematikspillet, hvor man selv koder i Scratch eller CodingLab. Hent hele lektionen her.
Kodning rækker ud over skærmen
Resultatet af kodning på computeren trækkes ud i den virkelige verden, hvor børnene kan spille deres interaktive spil på Hopspots-brikkerne – og nu kan prøve deres kode på egen krop eller udfordre deres venner. Hopspots’ code:kit forbinder brikkerne til micro:bit og Scratch, som gør kodning forståeligt og nemt for eleverne at bruge.
Micro:bit i skoleundervisningen
Ude på skolerne har eleverne arbejdet med micro:bit gennem ultra:bit-projekterne, som bl.a. CFU’erne er en del af. Nu kan det populære blokprogrammerings-format udvides til at kunne endnu mere vha. Hopspots code:kit. Elever kan nu kode deres egne spil på skærmen og spille dem sammen med deres peers på de fysiske Hopspots-brikker, der reagerer på berøring og lyser op i en lang række farver. Eleverne kan altså skabe aktiviteter, hvor produktet er et færdigt resultat og en aktivitet i sig selv.
Hvad lærer eleverne af det?
Dét at designe spil på denne måde udfordrer børnenes ”21st century skills” og gennem leg og sjov bliver de udstyret med evnerne til at begå sig i en højteknologisk fremtid.
Designprocessen udfordrer bl.a. eleverne i kritisk tænkning, kreativitet og problemløsning, mens selve kodningen styrker ”computational thinking”, træner digitale kompetencer og teknologisk handleevne.
Når spillet fungerer som ønsket, afprøver eleverne det med deres peers og dér kommer evaluering og refleksion i spil til evt. videreudvikling.
Gennem leg og bevægelse bliver børnene motiveret til læring, uanset om det er teknologi-forståelse de opbygger igennem arbejdet med code:kit’et eller det er fagfaglig læring, de tilegner sig igennem fx dansk eller samfundsfaglige spil i Hopspots App’en eller når de koder læringspil til fagene med code:kit og micro:bit.