6.c: “Den Øde Ø får 8,5 ud af 10, som dansk undervisning”
Forestil dig, at du er strandet på en øde ø med dine klasse-kammerater! Hvad ville du gøre som det første? Hvordan ville I skaffe mad, tage beslutninger og skabe det bedste fællesskab på øen?
Dét er spørgsmål, som eleverne i 6.c på Samsøgade Skole i Aarhus har prøvet at tage stilling til, da de den sidste måneds tid har kørt Robinsonade-forløb med det interaktive spil, Den Øde Ø, til Hopspots, i dansktimerne. Eleverne sagde blandt andet om oplevelsen…
”Vi er blevet bedre til at lytte til hinanden og argumentere”
”Jeg synes, at jeg er blevet bedre til at formulere mig på skrift”
“Jeg synes, det er en god ide, det der med at få lov at bevæge sig i undervisningen”.
…da vi fra Hopspots var taget ud for at høre, om deres erfaringer og oplevelser med spillet og Robinsonade-forløbet.
Har de spillet i dansktimerne?
Selvom det kan lyde overraskende, så gør spilelementet tilsammen med Hopspots, der får børnene op at bevæge sig i undervisningen, at børnene motiveres til at deltage aktivt i undervisningen, lære og samarbejde med deres klassekammerater.
En af eleverne sagde følgende, da klassen blev spurgt om, hvad de synes om spillet og det danskfaglige forløb, hvis de skulle sammenligne det med deres almindelige danskundervisning: ”Det var rigtig sjovt, fordi man fik lov til at bevæge sig lidt mere og tænke på noget andet”.
6.c’s dansklærer sagde: “Det er fedt, at de selv oplever, at de har fået lov til at være mere med og bestemme noget mere, og være mere aktive, så det er dem, der taler og ikke læreren, der taler. Det er jo sådan det skal være langt hen ad vejen”.
Et dansk- og samfundsfagligt spil til for 5.-9. klasse
Den Øde Ø er netop udviklet til brug i Dansk og Samfundsfag på mellemtrinnet og i udskolingen, men er også oplagt til temauger o.lign. Med til spillet hører en lærervejledning, der viser, hvordan man kan lave dybdegående læringsforløb som fx Robinsonade-forløb i dansktimerne, samfundsfagsundervisning eller endda engelskundervisning i 8.-9. klasse. Spillet er nemlig oversat til engelsk og giver virkelig eleverne mulighed for at træne deres kommunikations-, argumentations- og samarbejdsevner dér.
Den Øde Ø er et interaktivt overlevelsesspil af forfatter Boris Hansen, som er udviklet til Hopspots med støtte fra Undervisningsministeriet. Spillet kombinerer en introduktion til klassiske samfundsfaglige problemstillinger, om alt fra demokrati til lighed, kriminalitets-bekæmpelse osv., med aktiv leg, storytelling og masser af samarbejde eleverne imellem. Eleverne skal nemlig læse historien på iPaden, løse dilemmaer sammen og sende grupper ud til Hopspots-brikkerne for at skaffe point til at overleve på øen.
Dansklærer i 6.c, Helle, sagde: ”Jeg synes, spillet fungerer rigtig rigtig godt som danskundervisning” og hun var helt klar på at køre forløbet igen. Da vi spurgte eleverne, om de ville anbefale det til andre fik vi et klart og tydeligt “JA!” og ja, så gav de spillet 8,5 på en skala fra 1-10, da vi spurgte om, hvor godt de synes om det.
Sådan kørte Robinsonade-forløbet i 6.c
Selve spillet, Den Øde Ø, er opbygget efter Robinsonadebroen med forlis og stranding, opbygning af en ny dagligdag på øen, farlige oplevelser, forberedelse på en hjemrejse og redning. Såfremt eleverne overlever igennem spillets tre kapitler, vil de blive ført igennem alle 6 stadier og samtidig blive trænet i: Sætningsopbygning, dialog, argumentation, samarbejde og demokratisk forståelse.
På Samsøgade Skole blev klassen delt op i to store hold, som hver havde en iPad, de spillede deres Den Øde Ø-spil. På den måde konkurrerede de 2 hold indbyrdes mod hinanden om at overleve. Klassen brugte en tredje iPad, der befandt sig ved Hopspots, som 6.c havde placeret på gangen udenfor deres klasselokale.
Hold 1 og hold 2 brugte hver deres iPad til at læse historien og løse dilemmaer i deres spil. Begge hold sendte så undervejs grupper af 4 elever ud til Hopspots, hvor de skulle skaffe mad og humør eller udforske øen ved at lave fysiske samarbejdsøvelser på Hopspots-brikkerne. Ekspeditionerne giver via højtaleren i Hopspots eleverne øens lydunivers, og de skal bruge lydene til at løse opgaverne, så derfor er det er en god ide at have Hopspots udenfor klasselokalet, hvor de to hold sidder og læser og løser historiens dilemmaer.
Danskfaglige opgaver supplerer spillet
Udover de opgaver som spillet i sig selv indebærer nemlig læsning, diskussion, fysiske øvelser og samarbejde, kan der også suppleres med danskfaglige “papiropgaver”, som kan findes her på hjemmesiden. Vi foreslår fx, at eleverne:
- Laver en flaskepost, hvor de overvejer, hvad de ville skrive for at få hjælp fra nogen ude fra eller hvad der skal være deres sidste hilsen.
- Laver en liste over de 10 vigtigste ting, de vil tage med fra stranden, hvor de er havnet efter forlisset.
- Skriver en ø-dagbog om livet på øen, fællesskabet og alle de nye oplevelser.
- Skriver om hvad der sker, da de opdager, at de ikke er alene på øen – med hjælp fra Berettermodellen.
- Skriver om redningen som endelig finder sted efter lang tid på øen.
Du er selvfølgelig også velkommen til at finde på dine egne opgaver, som du synes giver mening ift. spillet – og hvis du finder på nogle rigtig gode, må du meget gerne sende dem til os på: info@hopspots.dk
6.c arbejdede også med de supplerende opgaver og her var det særligt, opgaven om redningen, der fangede dem.
Da vi var ude at afslutte forløbet med klassen, præsenterede de alle deres historier for os. Det var tydeligt, at de var blevet inspireret af billedsproget og formuleringerne i Den Øde Ø til deres egne historier, som levende inddragede os i, hvordan livet på øen havde vejret og hvor skønt det var at blive redet og komme væk der fra igen.