Lav selv historier med Hack din Brik
Lav dine egne interaktive historier i Hack din Brik DigiPippi lavede historier i Hack din Brik I forrige weekend lavede vi historier i Hopspots-spillet Hack din Brik til et DigiPippi-arrangement for piger, der er interesserede i teknologi. De tre grupper af piger fandt på hver deres gode historier og programmerede fortællingerne i Hack din Brik, hvor de også tilføjede lydeffekter til historien. Se vores Instagram-opslag med lyd for at høre de fine fortællinger om Den dansende flamingo, Den ensomme Dino og Pindsvinet der blev forskrækket. Få andre til at finde rækkefølgen Først arbejdede pigerne med at finde på nogle gode historier, hvorefter de indtalte historierne til Hopspots-brikkerne. Bagefter prøvede grupperne så hinandens historier, hvor de skulle lytte til historiebidderne på brikkerne og prøve at finde den rigtige rækkefølge. Efterhånden som pigerne gennemskuede kronologien i historien, lagde de brikkerne i række efter hinanden og til sidste kunne de så afspille historien og få gruppen, der havde lavet historien, til at tjekke hvorvidt de havde fundet den rigtige rækkefølge eller ej. Hvad er Hack din Brik? Hack din Brik er et spil til Hopspots, hvor du kan programmere hver enkelt af de 12 [...]